Layoutet består af en eller flere tomme layoutrammer, der fungerer som pladsholdere for de billeder og eventuelt tekster, der skal vises på siden. Rammernes placering, størrelse og justering kan ændres.
Disse kommandoer kan (og bør) også indsættes, selv om layoutrammerne allerede er fyldt med billeder eller tekster.
Nye layoutrammer indsættes med symbolerne "Nyt billede" eller "Ny tekst" i værktøjslinien. Læs mere senere under overskrifterne "Indsættelse og bearbejdning af billeder i layoutet" og "Indsættelse og bearbejdning af tekster".
Klik i Objektvalg på fanen "Layout".
Standardindstilling i valgfeltet er "Vis alle...", men du kan indstille previewet af layoutet til kun at indeholde de billeder, du vil have i layoutet.
Når du dobbeltklikker på previewbilledet, anvendes layoutet på begge viste sider. Hvis det kun skal anvendes på en side, skal du trække det over på den pågældende side med venstre museknap trykket ned.
En layoutramme er en pladsholder for indsættelse af billeder. Når der ikke er indsat billede, vises rammen som halvtransparent symbol i produkteditoren.
En layoutramme markeres ved at klikke på den en gang.
Flere layoutrammer markeres ved hjælp af en markeringsramme, som du kan trække op med musen. Du kan tilføje flere rammer til denne markering ved at klikke på dem efter hinanden med "Ctrl"-tasten trykket ned. En ramme fjernes fra en markering på samme måde: Klik på den markerede ramme en gang til med "Ctrl"-tasten trykket ned.
Du kan også skalere, dreje, placere og slette flere markerede rammer samtidigt.
Når man markerer en layoutramme, fremkommer der en tydelig bearbejdningsramme omkring den, og rammen er "aktiv".
Bearbejdningsrammen har flere "håndtag" – hjørnehåndtag i et hjørne af rammen og sidehåndtag midt på rammens sider.
Med disse håndtag kan du skalere rammen op eller ned.
Med hjørnehåndtaget skaleres rammen ensartet (sideforholdet ændres ikke), og med sidehåndtagene skaleres layoutrammen i en retning (bredde eller højde).
Med trækkehåndtaget - som er placeret et stykke inde i rammen - og museknappen trykket ned kan rammen drejes om sin akse.
Til drejning af rammen i trin á 90 grader anvendes værktøjerne "Drej ramme mod uret" og "Drej rammen med uret" i værktøjslinien.
For at flytte en layoutramme skal du placere musemarkøren direkte på bearbejdningsrammen. Markøren omdannes så til et kryds med pilespidser, og du kan trække rammen til den ønskede placering med venstre museknap trykket ned.
Du kan også bruge piletasterne på dit tastatur. Flyt den markerede ramme i den ønskede retning i små trin ved at trykke flere gange på den relevante piletast eller holde piletasten trykket ned.
Med kommandogruppen "Placer aktiv ramme" styrer du, hvordan indholdet skal placeres og drejes, hvor stort det skal være og hvilken zoomfaktor, der skal anvendes. De tre arbejdstrin og zoomkommandoen er samlet i et dialogvindue, og du kan også finde dem i genvejsmenuen for layoutrammen (højreklik med musen på rammen). Hvis du har markeret flere layoutrammer, kan du indstille de samme værdier for dem samtidigt.
I dialogvinduet for kommandogruppen finder du de fire faner "Placering", "Drejning", "Størrelse" og "Zoom".
Som standard er "... bibeholdes" aktiv.
Zoomfaktoren bestemmer, hvor meget billedet forstørres inde i rammen.
Du kan bibeholde den aktuelle zoomfaktor eller indstille en ny zoomfaktor.
Zoomfaktoren indtastes numerisk i procent.
Zoom har ingen indflydelse på tekstfelterne. For at gøre en skrift større skal du formatere den.
Størrelsen af layoutrammen angives absolut for højde og bredde i centimeter eller for billedet i procenter (skaleret). Det samme gælder for tekstfelter.
Ved "Vælg drejning" angives drejningen af billeder som absolut størrelse. Drejningen sker i forhold til arbejdsområdet i produkteditoren.
Ved "Drej billeder" angives drejningen af billeder som relativ størrelse. Drejningen foretages i forhold til billedet eller layoutrammen. Hvis layoutrammen allerede er drejet, lægges den nye drejning til, og rammen drejes yderligere.
Denne kommando kan også anvendes til drejning af tekstfelter.
Med denne valgmulighed kan du placere billeder og tekstfelter med millimeters nøjagtighed i layoutet.
Som hjælp angives sidebredden (ved vertikal linie) eller sidehøjden (ved horisontal linie) for hele layoutområdet.
Ved fotobøger er sidebredden således bredden over hele dobbeltsiden.
| Justeringsmuligheder: | ||||
|---|---|---|---|---|
| Før: |
|
"Flyt alle billeder ensartet" |
|
|
| "Juster midterpunkt på horisontal linie" |
|
"Juster midterpunkt på vertikal linie" |
|
|
| "Juster højre side langs vertikal linie" |
|
„Justre venstre side langs vertikal linie“ |
|
|
| "Juster underkant langs horisontal linie" |
|
"Juster overkant langs horisontal linie" |
|
|
Midterpunkt, højre side, venstre side, overkant og underkant er placeringer i forhold til layoutrammerne.
Horisontal linie og vertikal linie henviser til layoutområdet i produkteditoren.
Ved midterpunkt kan man desuden centrere layoutrammen på siden.
Advarsel: Flyt ikke billeder eller tekster så meget, at de kommer uden for det synlige område af bearbejdningsvinduet, da det ikke er muligt at flytte dem tilbage i vinduet. De fjernes automatisk fra din bestilling, så snart de kommer uden for arbejdsområdet.
Når flere rammer er markeret samtidigt, vises kommandoen "Juster og tilpas ramme" i genvejsmenuen.
Der vises flere kommandoer, som kan anvendes til at justere de markerede billeder til højre og venstre og foroven og forneden. Også billedernes drejning og størrelse kan tilpasses.
Rammerne kan delvist overlappe hinanden, og derfor findes der forskellige kommandoer, som kan anvendes til at styre, i hvilken rækkefølge billederne skal ligge over hinanden. Det drejer sig om følgende knapper i værktøjslinien (i programgruppen "Andre rammeindstillinger"): "Flyt aktiv ramme længere i forgrunden" og "Flyt aktiv ramme længere i baggrunden".
Du kan fjerne en layoutramme fra layoutet ved at markere den og klikke på "Slet"-symbolet i værktøjslinien eller trykke på "Del"-tasten på tastaturet.
Når man har ændret et layout efter sine egen idéer eller har oprettet et nyt, kan man gemme det, så det også kan anvendes på andre sider.
Brug kommandoen "Gem layout" i værktøjslinien.
Som standard gemmes layoutet for venstre halvdel af en dobbeltside. Hvis du vil gemme layoutet for højre side, skal du først markere en layoutramme på denne side.
Layoutet vises så som previewbillede i Objektvalg for layouts og er markeret med en stjerne.
Aktiver fanen "Billeder" i Objektvalg.
På samme måde som i Explorer i dit styresystem kan du i den øverste del af "Objektvalg" navigere til dine billedmapper på de forskellige datamedier.
Nedenunder vises alle billeder i den aktuelle valgte mappe.
Billeder, der allerede er anvendt i fotobogen, er markeret med flueben.
Du kan ændre størrelsen af previewbillederne med zoom-skyderen forneden.
I genvejsmenuen (højreklik med musen på billedet) findes forskellige funktioner og kommandoer for visning, sortering og indsættelse:
Når du har markeret et billede, kan du med denne funktion søge efter billeder i den pågældende mappe, som enten er fotograferet ved samme lejlighed (efter dato og klokkeslet) og/eller som ligner det markerede billede. Graden af lighed kan indstilles med en skyder.
Med disse kommandoer kan du indsætte et af dine egne billeder som sidebaggrund på højre eller venstre side eller på begge sider (hele dobbeltsiden). I modsætning til de baggrunde, der hører med til softwaren, kan billeder, der er indsat som baggrund i produkteditoren, bearbejdes med Fotoview ved at dobbeltklikke på dem.
Laver en collage af flere markerede billeder. Billedernes størrelse og placering tilpasses automatisk. Du kan gentage kommandoen flere gange, indtil du har det ønskede resultat. Du kan efterfølgende flytte billederne i layoutrammen for at finde frem til det mest velegnede billedudsnit.
Sorterer billederne alfabetisk efter filnavn eller kronologisk efter fotograferingstidspunkt.
Hvis du gemmer nye billedfiler i den aktuelle mappe med billeder, mens du arbejder med fotosoftwaren, vises disse nye billeder eventuelt ikke straks. Med denne kommando sikrer du, at mappen og dermed previewbillederne indlæses igen.
Viser/skjuler filnavnene under previewbillederne.
Viser billederne i et ekstravindue efter farvenuance.
Billeder, der ligger lige ved siden af eller under hinanden, harmonerer også med hinanden på samme side i fotobogen. Billedet indsættes i fotoproduktet ved at dobbeltklikke på det. Tip: Vælg også en baggrund, der passer i farve.
Kun ved fotobog. Starter fotobog-assistenten (se afsnittet "Fotobog-assistent").
Starter Fotoview (se afsnittet "Fotoview").
Fotoview (med billedbearbejdningsfunktioner) kan også startes ved at dobbeltklikke på previewbilledet. Men vær forsigtig: Hvis du bearbejder billedet fra Objektvalg – og ikke fra arbejdsområdet – overskrives originalfilen med den bearbejdede version af billedet, når du gemmer. Men det kan jo også være hensigten.
For at indsætte et billede i layoutet skal du med venstre museknap trykket ned trække det fra Objektvalg over i arbejdsområdet i den ønskede layoutramme. Billedet "låses" så fast i layoutrammen.
Der findes to forskellige funktioner for tilpasning af layoutrammen:
Denne funktion for layoutrammen kan du indstille under Valgmuligheder i toplinien for de billeder, der skal indsættes. Se afsnittet „Programvalgmuligheder“.
Du kan også trække billedet eller billederne over på et tomt område på siden eller over på en helt tom side (du skal her først slette layoutrammen), hvor du kan placere dem frit.
Du kan trække et billede fra en layoutramme over i en anden med museknappen trykket ned. Hvis der allerede er et billede i den anden ramme, byttes de to billeder om.
Du kan fjerne et billede fra produkteditoren ved at markere det (ved at klikke på det) og klikke på knappen "Fjern markerede elementer fra Valg", eller ved at trykke en gang på "Del"-tasten på dit tastatur. Hvis du klikker en gang mere på "Del"-tasten, fjernes layoutrammen også.
Når du markerer et billede, lægges der en ramme omkring det.
For at markere flere billeder i forlængelse af hinanden samtidigt kan du med musen trække en markeringsramme omkring de billeder, der skal markeres, eller du kan markere det første af de billeder, der skal slettes, og med Shift-tasten på tastaturet trykket ned det sidste af de billeder, der skal slettes.
Flere billeder, som ikke ligger i forlængelse af hinanden, kan markeres (eller demarkeres) ved at holde "Ctrl"-tasten trykket ned og klikke på hvert enkelt billede uden at slippe "Ctrl"-tasten.